Indhold er hentet
Om Automationsløft
Formålet med Automationsløft er at hjælpe små og mellemstore virksomheder i Danmark, som har en produktion, der kan effektiviseres og automatiseres med hjælp fra AI og robotter.
Indhold er hentet
Det kan være både industrielle produktionsvirksomheder og virksomheder med tilbagevendende arbejdsprocesser som fx pakning, montage eller logistik.
Automationsløfts ambition er at øge effektiviteten og produktiviteten samt generelt højne det digitale niveau i virksomhederne og på den måde være med til at sikre danske fremstillingsvirksomheders internationale konkurrencekraft.
Indhold er hentet
Partnere
Automationsløft udbydes af Erhvervshus Fyn, der er ansvarlig operatør, i samarbejde med Teknologisk Institut, MADE, Odense Robotics og det Syddanske EU-Kontor (SDEO).
Teknologisk Institut
Teknologisk Instituts specialister hjælper dig med at udvælge, udvikle og afprøve den rigtige robotteknologi – og får dig sikkert i mål med dit automationsprojekt.
MADE
MADE's specialister har mange års erfaring og dyb viden om produktionsoptimering, effektivitet og teknologi. De kvalificerer jeres muligheder, peger jer mod relevante tilbud og hjælper jer med at lægge en konkret plan for forbedringer.
Odense Robotics
Med Odense Robotics ekspertise og netværk hjælper vi dig med hurtigt at finde de løsninger, der passer til dine behov – helt uden forpligtelser.
Det Syddanske EU-kontor
Det Syddanske EU-kontors eksperter yder gratis vejledning, sparring samt meget mere på din vej til EU-støtte.
Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyns forretningsudviklere giver dig uvildig og fortrolig sparring inden for blandt andet digitalisering og automation samt overblik over dine finansieringsmuligheder.
Automationsløft er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. De synspunkter og meninger, der udtrykkes på websitet, er dog kun forfatterens og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions eller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Hverken Den Europæiske Union eller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan holdes ansvarlig for dem.
Kontakt
Indhold er hentet
European Digital Innovation Hubs i Danmark
Automationsløft er en ud af fem danske European Digital Innovation Hubs. Der er af EU samlet etableret mere end 160 European Digital Innovation Hubs i Europa.
De fem danske European Digital Innovation Hubs er sat i værk for at fremme den digitale omstilling og brugen af digitale teknologier blandt danske virksomheder. De fungerer som knudepunkter, der hjælper virksomheder med at blive mere konkurrencedygtige ved øget brug af digitale teknologier.
I Danmark er der ud over Automationsløft følgende fire andre European Digital Innovation Hub:
AddSmart arbejder for at udvikle nordjyske produktionsvirksomheder digitalt. Gennem fire ydelsesforløb tilbydes der vejledning inden for afdækning af digitale teknologier, kompetenceudvikling, netværksdannelse og finansieringsmuligheder. Læs mere om aktiviteterne på AddSmart.
TechCircle sigter mod at fremme udvikling og implementering af konkurrencedygtige, grønne og innovative digitale løsninger, der gavner både virksomheder og borgere. TechCircle tilbyder en række gratis services, herunder seminarer, workshops, uddannelse og vidensbaseret sparring om digitalisering, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Læs mere om aktuelle tilbud på TechCircle.
AI-Boost skal styrke brugen af AI og avancerede digitale teknologier i små og mellemstore virksomheder. Gennem AI-Boost kan små og mellemstore virksomheder blandt andet få adgang til et AI-tjek, sparring med førende AI-eksperter, vidensforløb med universiteter, workshops om finansiering og testfaciliteter. Læs mere på AI-Boost.
Next Energy har til formål at højne den digitale modenhed i energisektoren i Sydjylland og bidrage til EU's mål om reduktion af Co2 udledninger. Projektet fokuserer på at øge brugen af digitale teknologier gennem læring fra vores videnspartnere og internationale samarbejder. Next Energy tilbyder hjælp fra Danmarks førende eksperter, gratis workshops, unikke testfaciliteter eller kvalificeret sparring om finansiering. Læs mere her NextEnergy.