Indhold er hentet
Robot fjerner flaskehals hos biotek-komet
Med stigende efterspørgsel fra deres kunder stod den sjællandske forskningsvirksomhed Minerva Imaging med en markant flaskehals i laboratoriet. Uvildig sparring og test i Teknologisk Instituts robotlaboratorium banede vejen for den helt rigtige automatiseringsløsning.
Indhold er hentet
I det naturskønne Børkop ligger Johansens Planteskole, som er en af landets største planteskoler, der sælger planter til professionelle aktører i skov-, have- og anlægssektoren i både Danmark og Europa.
På Johansens Planteskole arbejder vi inden for den grønne sektor, og det betyder, at der er mange manuelle opgaver, og det er nogle tunge løft, man laver, fortæller Anders fra Johansens Planteskole.
Derfor har planteskolen nu rettet blikket mod automatisering.
Vi overvejer at automatisere med robotter af to årsager. Den ene er at øge effektiviteten, og den anden er at skabe et bedre arbejdsmiljø blandt vores ansatte, fortælle Anders og fortsætter:
Ved at være med i et udviklingsforløb hos Teknologisk Institut får vi øjnene op for, hvad der egentlig findes på markedet, og hvilke områder, vi kan forbedre os på, fortæller Anders.
Indhold er hentet
Stor succes og massiv vækst i de seneste år har skabt et voldsomt pres på Minerva Imagings avancerede laboratorieudstyr og medarbejdere, som hjælper globale pharma-virksomheder med at udvikle og teste nye lægemidler til behandling af kræft og hjertekarsygdomme.
Derfor rettede virksomheden fra Ølstykke blikket mod automatisering.
Vi har oplevet en stor vækst og dermed også et stigende pres på det udstyr, vi bruger. Det betød, at der var et behov for at kigge ind i automatisering af de meget håndholdte processer, vi har kørt indtil nu. Dels for at effektivisere og udnytte tiden bedre, men i høj grad også for vores personales skyld, da vi arbejder med radioaktivt materiale, fortæller Gitte Hansen, Director of Operations hos Minerva Imaging.
Tidligere var arbejdet med at forberede og veje vævsprøver 100 procent manuelt. Det indebar ensidigt, gentagende arbejde med at sætte labels på rør, forhåndsveje rør, fysisk placere rør i måleinstrumenterne og efterfølgende efterveje alle rørene igen.
Det, at vi nu har en robot, der kan hjælpe os med at udføre det her døgnet rundt alle ugens syv dage, har sparet os for rigtig mange arbejdstimer, understreger hun.
Kickstart i robotlaboratoriet
Da Minerva Imaging besluttede at tage springet mod robotteknologi, mødte de hurtigt de klassiske spørgsmål: Hvordan kommer vi i gang, og hvilken teknologi skal vi vælge?
Her blev Teknologisk Institut brobyggeren til den rigtige løsning.
Samarbejdet med Teknologisk Institut har været altafgørende for at få kickstartet den her automatisering hos os, fortæller Gitte Hansen.
Gennem Teknologisk Instituts robotlaboratorium i Odense – som en del af et Test før I investerer-forløb i EU-projektet Automationsløft – fik Minerva Imaging mulighed for at afprøve forskellige robotter af i et uvildigt testmiljø.
Den sparring kunne vi ikke have været foruden. Den har sparet os for en masse tid, hvor vi selv skulle have dykket ned i noget og måske slået panden mod en mur. Sparringen bekræftede os i, hvilken vej vi skulle gå, og hvordan vi udviklede konceptet, så vi fik det rigtige setup fra starten.
Det tager tid at ramme plet
Selvom robotten i dag er en uundværlig del af laboratoriet, har processen også budt på værdifulde lærepenge. For automation i et højteknologisk laboratorie kræver præcision.
Det, der har overrasket mig mest, er nok, hvor lang tid det faktisk tager. Selv med stor sparring og hjælp har det krævet rigtig mange arbejdstimer fra vores egen side i udviklingen. Robotten skal varetage mange forskellige opgaver, og vi har været igennem mange iterationer for at finde de helt rigtige gribefingre og detaljer til opsætningen. Men vi har haft mod på at prøve os frem, og resultatet er det hele værd, siger Gitte Hansen.
Med den nye robotløsning kan Minerva Imaging nu udnytte deres dyre måleværktøjer optimalt hele døgnet.
Det bedste er helt klart tidsbesparelsen. Da vi er en kontraktforskningsvirksomhed, skal vi være ekstremt fleksible og agile. Nu er flaskehalsen væk, og vi kan udnytte vores avancerede udstyr fuldt ud 24-7. Det har været en kæmpe gevinst og en investering, der hurtigt har tjent sig hjem, afslutter Gitte Hansen.
Test før du investerer: Kan det automatiseres?
Vil du som Minerva Imaging undersøge mulighederne for at automatisere manuelle processer, og have afklaret dine muligheder med automatisering og robotteknologi, så kan du i Automationsløft få hjælp til at finde ud af, hvilke muligheder der er i netop din produktion – fra første afklaring til konkrete resultater.
Indhold er hentet
Partnere
Automationsløft udbydes af Erhvervshus Fyn, der er ansvarlig operatør i samarbejde med Teknologisk Institut, MADE, Odense Robotics og Det Syddanske EU-Kontor (SDEO).
Automationsløft er en dansk European Digital Innovation Hub og er medfinansieret af Den Europæiske Union.